Et eksempel på kropslig imitation fra Japansk kultur

                                                                                                                        
Det følgende er et selvoplevede eksempel på, hvor effektiv imitation og spejling fungerer – ikke kun i forhold til det enkelte individ, men også ned i den enkelte kultur.
I 2002 tog jeg eksamen indenfor Bodynamic , et dansk udviklet kropspsykoterapi system. I den forbindelse blev jeg i 2003, sammen med Lisbeth Marcher  inviteret til Japan for, at lave to workshop. En i Tokyo og en i Kyoto. 

I den forbindelse blev vi ret hurtig optaget af at iagttage, hvordan japanerne gik. Der var ingen naturlig afvikling af gang hen over fodballen, hvilket kom til udtryk i de mest underlige og til tider `gakkede gangarter`.

Fænomenet var alvorligt nok, kunne vi se, når vi færdes på gader og stræder. Her var det tydeligt, hvordan især de ældre borgere, havde stort besvær med at gå og i det hele taget bevæge sig og givetvis oplevede store smerter i især knæ og hofter. 

Vi blev nysgerrige efter en mulig forklaring, da fænomenet var så udpræget, at det tilsyneladende omfattede samtlige af de Japaner vi mødte. Vi spurgte derfor vores vært og arrangør af turen, hvad der var på færde. Youci, en japansk Rolfer, som på det her tidspunkt var midt i 40erne, smilte da vi spurgte. Det havde han en forklaring på som lød sådan her: For fire generationer tilbage, det vil sige Youci bedsteforældre havde aldrig gået i andet end den traditionelle japanske træsandal der består af en træbund med to tværpinde under en for og en bag og med en strop mellem storetå og næste tå til at hold den på foden. Med den var det umuligt at gå med en `naturlig` afvikling af gang.  I hans forældres generation havde man gået i disse sandaler indtil skolealderen, hvor det da blev almindeligt at bruge fodtøj som vi kender det. Selv havde han kun haft dem på i forbindelse med særlige ceremonier og ved festlige lejligheder. Hans børn havde aldrig haft dem på. 

På den tid vi var på besøg, havde regering netop over landsdækkende tv, igangsat undervisning af hele befolkningen i korrekt gangafvikling. Problemet med befolkningens ødelagte hofter og knæ lå nemlig, som en ´økonomisk bombe´ under hele det japanske sundhedssystem. 

Så i erkendelse af, at det lille barn ikke blot rejser sig og går, med en for kroppen naturlig gang afvikling, men i stedet for går, som de rollemodeller det er omgivet af går, havde regeringen indført dette landsdækkende undervisningsprogram.

Oplevelse gjorde stort indtryk. For mig er tanken nærliggende på, hvor ofte og hvor mange andre kropslige såvel som psykologiske karakteristika vi intuitivt og ubevidst overtager fra andre.  Men vi skal huske at mønstre kan brydes når vi først bliver opmærksomme på dem.