Arver vi chok og traumer fra tidligere slægtled?
Vidste du, at forskere indenfor de senere år, har fokus på, at vi kan være påvirket af chok og traumer, der kan være videregivet i vores slægt gennem flere generationer?
Man kan med rette spørge: Hvordan kan det være muligt, at vi kan præges af de chok og traumer, som tidligere slægts led har oplevet i deres liv – måske mange år før vi selv blev født?
Et nærliggende bud kan måske findes i nyere forskning. Her har man fået viden om, at vi kommer til verden med spejlneuroner. Forskere har observeret, at vi ikke blot spejler, men også derigennem har indføling med den vi spejler. Det vil sige, at vi kan sanse, hvordan den anden har det.
Evnen til spejling er koblet med evnen til, at imitere andres ansigtsmimik. Men også ændre på det udtryk, som de nære personer, spejler og imiterer tilbage til barnet.
Dette er menneskebarnets første kommunikation med omverdenen. Etableringen af denne kropsligt sanset kommunikation, er lige fra fødslen essentiel, for oplevelse af tilknytning, tryghed, kærlighed og omsorg.
Processen foregår på et subtilt og ubevidst plan som kropsligt sanset. Spejling og imitation foregår livet igennem. Hermed gives og overtages de kropsligt indlejret spændinger og mønstre fra vores forældre, som de igen har optaget/overtaget fra deres forældre o.s.v.
Det positive i denne fortælling er, at forskellige former for healing kan være et redskab til fri sætning af kropslige spændinger og ophobet energi – også dem vi har `arvet´ fra andre.
I dag ved vi, at ophobet og stagneret energi kan ændres og slippes, uden e.v.t. først at lede efter tidligere oplevelser, som der skal sætte ord på.