Spejling og spejlneuroner - Et hverdags eksempel

Jeg har været så privilegeret, at kende min bedstemor langt op i min voksen alder. En elskelig kvinde som i mine barneår blandt andet lærte mig, at strikke, hækle og brodere.

Selv var hun livet igennem vant til, at have et hækle eller strikketøj liggende, som altid lige blev `grebet´ i en ledig stund. 
I hendes unge år var det givet en nødvendighed for at sikre beklædning til familiens fem børn. 

Først da hun i en høj alder, ikke kunne få fingrene til at lystre som hun ville, opgav hun håndarbejdet. Jeg ved at det var et stort savn for hende, da det altid havde været forbundet med stor glæde.   

I hendes sidste år var det på plejehjemmet jeg besøgte hende. Når jeg ringede for at aftale mit besøg oplevede jeg ofte, at hun sagde: `Husk at tage dit strikketøj med`.
Når vi så sad der, på plejehjemmet, overfor hinanden med hyggesnak, kaffen og jeg med mit strikketøj i hænderne, så kunne min bedstemor sidde der og se helt salig på mig, alt imens hun sagde:  `Når jeg ser dig strikke er det ligesom om jeg selv gør det`.

I dag ved jeg at vores spejlneuroner kan give os den indre sansede oplevelse – når vi ser andre gøre noget vi er optaget af. I dag forbindes de også med vores evne til empati og psykologisk indføling med andre.